Artiklen indeholder reklamelinks
Danskerne har virkelig taget kosttilskuddene til sig. Faktisk tager seks ud af ti danskere kosttilskud. Vi bruger det som slankemiddel eller blot som et supplement, så vi kan sikre os, at vi får de anbefalede vitaminer og mineraler. Influenter på sociale medier reklamerer for det – og anbefaler det, ikke mindst.
Men er kosttilskud i form af mælkesyrebakterier eller fiskeolie så gode for os, som vi går og tror? Eller propper vi os selv med farlige piller, der ingen virkning har? Meningerne er mange – og dem kan du blive klogere på her.
Kun et supplement
En del af kritikken går på, at mange danskere glemmer at benytte kosttilskuddene på den måde, som de oprindelig er tiltænkt. Kosttilskud skal nemlig ses som et supplement til den daglige kost, og kan altså på ingen måde stå alene.
Kosttilskud skal tages, hvis man ikke formår at få de anbefalede vitaminer og mineraler gennem sin daglige kost. For eksempel kan kosttilskud være nyttigt, hvis man ikke spiser fisk. Så får man nemlig ikke de gode ting, som der er i særligt fede fisk – og så kan forskellige former for kosttilskud være et rigtig godt alternativ.
Hvis man formår at spise sundt og varieret, er der altså som sådan ingen egentlig grund til at indtage kosttilskud i form af for eksempel fiskeolie, magnesium eller mælkesyrebakterier. Hvis man indtager for mange kosttilskud, kan det desuden være farligt.
Du bliver ikke sundere af kosttilskud
På trods af populariteten blandt alle de forskellige typer af kosttilskud, så er der faktisk ingen dokumentation på, at man lever længere, eller generelt bliver sundere af at tage kosttilskud. Det er desuden heller aldrig blevet bevist, at kosttilskud forebygger sygdomme på samme måde, som det er bevist med sund og varieret kost.
Ni ud af ti danskere får faktisk nok vitaminer og mineraler gennem deres daglige kost, og det tal stemmer derfor ikke helt overens med det store antal danskere, der bruger kosttilskud i hverdagen. Mange læger og andre fagpersoner mener derfor, at kosttilskud er decideret spild af penge, da det altid vil være sundere at fokusere på kosten i stedet for.
Så farlige kan kosttilskuddene være
Der er gennem de seneste år blevet forsket en del på området, og faktisk viser flere studier, at kosttilskud i nogle tilfælde kan være decideret farlige. For højt indtag af både A-vitamin, E-vitamin og betacaroten kan nemlig give højere dødelighed.
Derudover kan ovenstående eksempler på kosttilskud også resultere i større risiko for både hjerte-kar-sygdomme og kræftsygdomme.
Nogle kosttilskud er altså farlige, men der findes og kosttilskud, der er gode for os. Det er dog særligt gravide og ældre, der særligt kan have gavn af kosttilskud, og det er samtidig også der, hvor det giver mening at indtage dem.
Mælkesyrebakterier er et eksempel på kosttilskud, der ikke umiddelbart er farlige, men man bør dog altid konsultere med sin læge, inden man påbegynder indtagelse af kosttilskud. På den måde er man på den sikre side, og ved med sikkerhed, at man undgår de typer af kosttilskud, der kan være farlige for helbredet.