Artiklen indeholder reklamelinks

Som noget nyt kan anbefalingen for kvinder med gener som følge af overgangsalderen fremover være et kosttilskud. Det skriver Politiken, der fortæller om konklusionen på en international kongres i Barcelona for europæiske gynækologer.

Det er stoffet DT56a, som udvindes af en særlig sojabønne, som har vist sig at have en gavnlig effekt mod generne, der kan følge med overgangsalderen for kvinder.

De typiske gener i forbindelse med overgangsalderen ifølge Webapoteket, som er Danmarks første onlineapotek, er uregelmæssig menstruation, hedeture og svedeture samt symptomer for urinvej og skede.

Det er altså nogle af disse symptomer, som tidligere har været behandlet med hormoner, som nu anbefales fra den europæiske sammenslutning af gynækologer.

Lignende effekt med færre bivirkninger

Stoffet DT56a virker ved at påvirke østrogenreceptorerne i hjernen på nogenlunde samme måde som hormonbehandling gør det, men der bliver ikke tilført kroppen flere hormoner. Hormonbehandling har ellers været behandlingen mod gener ved overgangsalderen i årevis.

Det betyder, at flere af bivirkningerne ved hormonbehandlingen forsvinder, fordi der ikke tilføres kroppen hormoner.

Nogle af de mere alvorlige og kendte bivirkninger ved hormonbehandlingen er en øget risiko for kræftformer som brystkræft og kræft i livmoderen samt en højere risiko for blodpropper.

Generelt set har DT56a en lige så god effekt på generne ved overgangsalderen, som også kaldes menopause eller klimakteriet, som hormonbehandlingen med undtagelse af blødningsforstyrrelser.

Patenteret stof i Femarelle

Patenteret stof i Femarelle

Stoffet DT56a er patenteret og kan kun findes i en enkelt produktserie – den der hedder Femarelle. Produkterne har ifølge deres egen hjemmeside været på markedet i 16 år og er blevet solgt over hele verden

Her forlyder det også, at tre ud af fire kvinder mærker en effekt af kosttilskuddet, inden for de første fire uger.

Femarelle er et kosttilskud, som nævnt ovenfor i artiklen, og derfor er der ikke tilskud fra det offentlige til tabletterne, som kan købes flere steder.

Dansk gynækologforening har ikke meldt ud endnu

Politiken har snakket med Christine Felding, som er privatpraktiserende gynækolog, og som har anbefalet Femarelle til de patienter, der ikke har kunnet tåle eller har haft lyst til en hormonbehandling.

Hun er begejstret for, at man med kosttilskuddet kan nedsætte risikoen for kræft ved at bruge kosttilskuddet i forhold til hormonbehandlingen.

Dog venter hun med at anbefale Femarelle som førstevalg hver gang, indtil den danske gynækologforening har meldt noget ud om stoffet DT56a.

Vores nabolande Norge og Sverige har længe solgt Femarelle, men produkterne er først kommet til det danske marked tidligere på året. Derfor har det ikke været muligt at købe kosttilskuddet herhjemme indtil for nylig.

Overgangsalderen – kort fortalt

Kort om overgangsalderen

Overgangsalderen skyldes, at kroppen bliver ældre. Produktionen af kønshormonerne østrogen og progesteron begynder at svinge med alderen, og til sidst vil produktionen af hormonerne helt ophøre. Det er blandt andet derfor, man har behandlet og stadig behandler ved at tilføre hormoner.

Rygere vil i gennemsnit i overgangsalderen cirka to år tidligere end ikke rygere, men der er også en vis arvelighed fra ens mor.

Det er altså en helt naturlig ting, at kroppen bliver ældre, og i den takt ændrer sig, og det er i og for sig ikke farligt at gå gennem overgangsalderen.

Dog kan der følge en række gener med, og det er dem, man behandler mod med enten hormonbehandling eller det nye kosttilskud.