Artiklen indeholder reklamelinks
Graviditet er for de fleste en stor glæde, men kan også være en stor omvæltning for både dig og din krop. Når din krop skal skabe nyt liv, og du skal give føde og næring til den lille baby, som vokser inde i maven, kræver det ekstra ressourcer fra kvindekroppen. Derfor er det vigtigt, at du får de rette vitaminer og mineraler, som din krop har brug for.
Når man er gravid, er det derfor også særligt vigtigt med en sund og varieret kost, regelmæssig motion og en generel sund livsstil uden alkohol og rygning. Derudover er der nogle specifikke kosttilskud der anbefales til gravide for at forebygge misdannelser hos fosteret samt for at forebygge og mindske risikoen for eventuelle problemer hos dig under graviditeten.
I denne artikel kan du læse om, hvilke vitaminer og mineraler du bør tage som kosttilskud, hvis du er gravid, eller du planlægger at blive gravid, for at skabe de bedste betingelser for både dig og din baby.
4 kosttilskud du skal tage som gravid
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager tilskud af følgende vitaminer og mineraler: Jern, Folsyre, Kalk og D-vitamin. Herunder kan du læse mere om, hvorfor disse tilskud anbefales, og hvor meget du skal tage af de forskellige tilskud.
Ønsker du at supplere din kost med kosttilskud, kan du hos Solaray finde et stort udvalg af gode kosttilskud med de anbefalede vitaminer og mineraler. Her finder du også multivitaminer, som indeholder alle nedenstående vitaminer og mineraler i samme produkt, og som derfor kan være gavnlige at tage under graviditeten.
Tilskud med jern
Mange gravide kvinder som ikke tager jerntilskud under deres graviditet er i øget risiko for at udvikle jernmangel. Det skyldes, at mange kvinder ikke har store jerndepoter nok til det øgede behov for jern som graviditeten skaber, ved at mængden af blod i kroppen øges, samtidig med at fosteret også har brug for jern.
Mange kvinder er således i risiko for at få jernmangel under graviditeten, hvilket kan resultere i mere alvorlige problemer såsom blodmangel. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor gravide at tage 40-50 mg tilskud af jern fra d. 10. uge i graviditeten og graviditeten ud. Da C-vitamin øger optagelsen af jern, kan det desuden være en god idé at tage jern i kombination med C-vitamin.
Tilskud med folsyre
Folsyre er det samme som folinsyre og hører til gruppen af B-vitaminer. Folsyre spiller en vigtig rolle for udviklingen af fosterets hjerne, rygmarv og centralnervesystem, da det mindsker risikoen for skader på babys rygmarv og hjerne.
Folsyre hjælper således med at forebygge misdannelser hos fosteret, og det er derfor vigtigt at tage folsyre som tilskud tidligt. Det anbefales at tage 400 mikrogram folsyre hver dag fra den dag du planlægger graviditeten til og med 12. graviditetsuge.
Tilskud med kalk
Kalk er vigtigt for at opbygge og vedligeholde knoglerne, og derfor er det vigtigt, at din krop får tilstrækkeligt med kalk. Under graviditeten har fosteret brug for kalk til opbygning af sine knogler. Det betyder, at du kan risikere at komme til at mangle kalk til vedligeholdelse af dine knogler.
For at få tilstrækkeligt med kalk skal du således drikke minimum 0,5 liter mælk om dagen. Alternativt kan du tage 500 milligram kalk (calcium) som kosttilskud dagligt. Her er det en god idé at vælge kosttilskud som både indeholder kalk og D-vitamin, da D-vitamin er nødvendigt, for at kroppen kan optage kalken.
Tilskud med D-vitamin
D-vitamin bidrager til knogleopbygningen og hjælper som nævnt kroppen med at optage kalk. Det er derfor vigtigt at få nok D-vitamin. Rigtig mange oplever dog at have D-vitamin mangel. Særligt i vinterhalvåret, hvor solen ikke er så meget fremme, og det bliver tidligere mørkt, kan det være svært at få tilstrækkeligt med D-vitamin.
Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor gravide at tage et tilskud af D-vitamin på 10 mikrogram om dagen igennem hele graviditeten. Hvis du får tilskud af D-vitamin sammen med dit kalktilskud, behøver du dog ikke tage ekstra tilskud af D-vitamin.