Artiklen indeholder reklamelinks
Der findes et hav af forskellige mærker af vitaminpiller. De har hver især sin egen sammensætning af vitaminer og mineraler, så det kan være svært at finde ud af, hvilke man skal købe. Men er det overhovedet nødvendigt at spise vitaminpiller dagligt?
Der er selvfølgelig også mange andre forskellige meninger om, hvorvidt vi har behov for et dagligt tilskud af vitaminer og mineraler. Nogen mener, at behovet kan dækkes gennem en sund og varieret kost. Andre mener, at jorden, hvor vi dyrker grøntsager, er så udpint og mangler mikronæringsstoffer, at vi ikke får de nødvendige vitaminer og mineraler gennem kosten.
Disse vitamin er nødvendige for kroppen
Vi har brug for i alt 13 forskellige vitaminer, som er enten fedtopløselige eller vandopløselige. De fedtopløselige er vitaminer, der ophober sig i kroppen, og derfor er det vigtigt, at man ikke får for mange af disse. De fedtopløselige vitaminer er:
- A-vitamin
- D-vitamin
- E-vitamin
- K-vitamin
De vandopløselige vitaminer udskilles med urinen. Det betyder, at kroppen optager den mængde vitaminer, den har behov for, hvorefter resten bliver udskilt med urinen. De vandopløselige vitaminer er:
- 8 forskellige B-vitaminer
- C-vitamin
Udover vitaminer er det også vigtigt, at kroppen får en række mineraler. Disse er:
- Kalium
- Natrium
- Kalcium
- Fosfor
- Magnesium
Derudover har kroppen også behov for det, der kaldes sporstoffer. Disse skal dog indtages i meget små mængder. Sporstoffer er:
- Jern
- Jod
- Zink
- Kobber
- Krom
- Selen
Nogen har et større behov
Alle disse vitaminer og mineraler er vigtige for kroppen, men det er dog også vigtigt at passe på, at man ikke får for meget, da det vil føre til en forgiftning. Omvendt kan vitaminmangel også føre til eksempelvis natteblindhed, blodmangel eller neuralrørskader.
Der er nogle grupper, der har et særligt behov for ekstra vitaminer og mineraler. Dette gælder nyfødte, børn under 10 år, gravide, personer med mørk hud, ældre mennesker samt syge mennesker, der spiser småt eller har en hjertesygdom.
Få vitaminer og mineraler gennem kosten
Langt de fleste mennesker får dækket deres vitamin- og mineralbehov gennem en sund og varieret kost. Det er derfor ikke nødvendigt at supplere med vitaminpiller. Dog gælder det, at hvis du er på slankekur eller generelt spiser meget lidt, så bør du supplere din kost med en multivitaminpille.
Til gruppen mennesker med et ekstra behov for vitaminer og mineraler kan det være svært at afdække sit behov gennem kosten. Derfor har disse også behov for at supplere sin kost med vitaminpiller. Her er der dog forskel på, hvilke vitaminer, man mangler. Eksempelvis har personer, der er mørke i huden samt babyer et behov for ekstra D-vitamin, lige som gravide og kvinder, der gerne vil være gravide, bør indtage ekstra folinsyre.
Producenterne af vitaminpiller har derfor også lavet forskellige produkter med forskellige kombinationer af vitaminer og mineraler. Eksempelvis har Longo Vital udviklet vitaminpiller specielt til kvinder, til sportsudøvere, til +50 år, ligesom der er tilskud med D-vitamin, ekstra kalk samt Omega-3. Det samme gælder for mange af de andre mærker, du kan finde på apotekets eller supermarkedets hylder.
Indtagelse af vitaminpiller
Hvis du har behov for at tage vitaminpiller, så bør du tage dem efter du har spist et hovedmåltid. Dette sikrer den bedste optagelse af vitaminerne og mineralerne, hvorimod hvis du tager tilskuddet på tom mave, risikerer du, at det forsvinder hurtigt ud med urinen igen.
Det er en god idé at indtage tilskuddet sammen med det mest fedtholdige måltid. En stor del af de vigtige vitaminer er fedopløselige, og derfor vil du få mest nytte af dem sammen med et fedtholdigt måltid. Selv, hvis du er på slankekur, har din krop stadig behov for fedt.