Artiklen indeholder reklamelinks

Kosttilskud har bestemt sin berettigelse i dagens Danmark og i verden som helhed, hvis vi tager de lidt større briller på. Vi skal bare huske på, at i dansk kontekst har de fleste, som spiser en sund og varieret kost, ikke brug for nogen kosttilskud.

Der er dog nogle grupper af mennesker, for hvem det er mere oplagt at kigge efter kosttilskud end andre. Selv med en generelt sundt kost, kan nogle grupper af mennesker nemlig med fordel tage nogle kosttilskud, selvom det ofte er en god idé at få sin tilstand undersøgt ved lægen, inden men kaster sig ud i det.

Det er klart nok, at hvis man ikke spiser bestemte ting af den ene eller den anden grund, så risikerer man, at man ikke får de næringsstoffer og vitaminer, man har brug for. Måske er man meget allergisk, måske er der religiøse eller lignende overvejelser at tage hensyn til.

Sikkert er det i hvert fald, at hvis man ændrer sin kost betydeligt, er det en rigtig god idé at sætte sig grundigt ind i det, der er i ens mad. På den måde er man bedre rustet til at få det, man har brug for.

Fødevarestyrelsens liste

Fødevarestyrelsen

Miljø- og Fødevarestyrelsen, som er styrelsens fulde navn, har på sin hjemmeside lavet en lille liste over grupper, som kan have brug for eller gavn af kosttilskud af forskellige varianter. Det er selvfølgelig forskelligt, hvad disse grupper har brug for.

Blandt andet anbefaler man, at gravide og kvinder, der gerne vil være gravide, tager kosttilskud med folsyre, som blandt andet er med til at give barnet en normal udvikling, ligesom gravide anbefales at tage D-vitamin og jern i løbet af graviditeten.

I det hele taget er D-vitamin faktisk et vitamin, som flere bliver anbefalet at tage af Fødevarestyrelsen. Blandt andet personer, der er mørke i huden og dermed ikke optager så meget D-vitamin fra solen, og det samme gælder personer, der er meget tildækkede.

Personer med risiko for osteoporose anbefales også at få et tilskud med D-vitamin og derudover også tilskud af calcium, som er godt for knoglerne.

Køb kosttilskud på apoteket

Der skulle efter sigende være over 1000 forskellige kosttilskud i Danmark, og muligheden for at købe ting over nettet har åbnet for, at man uforvarende kan komme til at købe kosttilskud, som ikke er gode. I bedste fald kan falske kosttilskud være uden virkning, i værste fald kan de være skadelige.

Heldigvis er det et mindretal, der køber kosttilskud på nettet uden kritisk sans, men hvis man vil være på den sikre side, så køb kosttilskud fra apoteket. Apotekerne er i sig selv underlagt en del lovgivning, og der er skrap kontrol med produkter, der bliver solgt fra Danmark.

Hvis man er vild med at handle online, og det kan man jo ikke fortænke nogen i, så kan man også gå på apoteket online. Der findes danske onlineapoteker, og de er altså garanter for, at det er nogle produkter, som lever op til alle standarder og regler, de sender ud.