Hvilke kosttilskud skal du spise?
Det er meget oppe i tiden at spise kosttilskud – det kommer som en naturlig forlængelse af, at vi træner mere og generelt dyrker vores egen sundhed på en anden måde end tidligere. Udviklingen både god og dårlig – for konsekvensen af, at det er blevet så hypet at være ekstremt sund, er, at flere, især unge piger og dreng, bliver så opslugte af sundhed, at det bliver sygeligt.
Når det så er sagt, er det aldrig en dårlig idé at bekymre sig om sit helbred og sin krops velbefindende. Vil man gerne værne om sin krop, er det især vigtigt at tænke over, hvad man putter ind i den – og det er her kosttilskud kommer ind i billedet. Det kan være en rigtig god idé at supplere sin kost med kosttilskud, hvis der er nogle områder i kosten, hvor man ikke er så godt dækket ind.
Hvad er din kost sammensat af?
For at få styr på, hvilke kosttilskud, du har brug for, er det vigtigt at kende din kost og dens sammensætning. Spiser du en god fordeling af kulhydrater, proteiner og fedt? Og endnu vigtigere: Hvad er kilderne til dine makronæringsstoffer? Kulhydrater er f.eks. ikke bare kulhydrater – det er langt fra ligegyldigt, om du spiser 100 g. kulhydrater i form af en snickers eller en portion gode grøntsager.
Protein
Udover forskellene på kulhydrater, er der også forskel på proteiner. Protein kan både komme fra kød, som er den største og mest åbenlyse kilde til protein, men kan også komme fra mejeriprodukter i form af mælk og ost, eller endnu bedre: Skyr. Sidst, men ikke mindst, kan protein komme fra visse grøntsager og frugter – her er koncentrationen dog meget beskeden.
Selvom man godt kan klare sig på en kødfri kost og stadig være dækket ind på proteiner – især, hvis man ikke er veganer, men lacto-ovo vegetar, der spiser både mælk og æg. Men protein fra mælk og kød er ikke det samme. Protein fra kød indeholder også de vigtige b vitaminer, som vi ikke kan få fra andre steder. Hvis du ikke spiser kød, vil du derfor have brug for et tilskud af b vitamin. Det kan fås hos lægen, men også i form af kosttilskud. Hvis du træner kan du også spise proteinpulver.
Fedt
Du kan også kigge på dit fedtindtag: Her er der igen stor forskel på, hvor fedtet kommer fra. Der er blandt andet tale om mættet- og umættet fedt, som der er en vis forskel på. Der er desuden en række forskellige fedtsyrer, hvoraf nogle er særligt gavnlige.
Hvis du spiser junkfood bliver du ganske godt dækket ind på både fedt og kulhydrater, når du f.eks. spiser pommes frites. Men det er kun på makroplan. Kigger man på, hvilke fedtsyrer og kulhydrater, du har indtaget, ser det straks værre ud. Så selvom en stor bøf med pommes frites og bearnaisesauce kan virke som et ganske godt måltid, set i forhold til fordelingen af makronæringsstoffer, er det altså ikke helt tilfældet.
Danskere er generelt heller ikke særligt gode til at spise fisk, som ellers er en god kilde til sunde fedtsyrer. Derfor er der også mange, der har godt af at spise et tilskud af fiskeolie for at blive dækket ind på Omega 3 og andre gode fedtsyrer. Når man taler om fiskeolie er det en god idé at vælge en dyr variant, hvilket som regel vil være garanti for at få et produkt af betydeligt højere kvalitet, også hvad angår smag. Det kunne for eksempel være fiskeolie fra mærket Eye Q, der indeholder en kombination af gode olier.